Smed til produktionen i Silkeborg 

Vil du være med til at bygge verdens bedste slamsugere?

Hvidtved Larsen ekspanderer til nye markeder og vi har derfor brug for 2 nye kolleger til vores opbygningsafdeling. Afdelingen laver specialopbyggede slamsugere, som bygges helt fra bunden på et tomt chassis. Vores nye kolleger skal derfor være løsningsorienterede, kunne arbejde selvstændigt, levere til tiden og have en høj faglig stolthed. For jobbet gælder, at det er en klar fordel, hvis du tidligere har arbejdet med opbygning af større teknisk anlæg. Du kan have hentet dine erfaringer fra f.eks. entreprenør-, landbrugs- eller af specialmaskiner og kender til produktion af højteknologiske kvalitetsprodukter. Desuden ønsker vi os at du:

  • er uddannet kleinsmed
  • kan svejse med CO2, elektrode og gerne Tig
  • har erfaring med hydraulik
  • evt. har stort kørekort og traverskran-certifikat

Vi lægger vægt på, at du er teamplayer, som kan bidrage med godt humør og en positiv dialog med dine kolleger. Vi stiller store krav til vores medarbejdere, og ved at alle job kræver oplæring og træning i nye systemer og arbejdsmetoder. Men har du lysten og interessen, så har vi al den viden om produktion af slamsugere, der skal til, for at du vil opleve succes i jobbet. Du er indstillet på at indgå i skifteholdsarbejde.

Send din ansøgning til produktionsleder Kurt Udengaard på ansog@hvidtved.dk og skriv ”Smed” i emnefeltet.

Vi behandler ansøgningerne løbende, som de kommer ind.