Projektleder

 

Hvidtved Larsen har siden foråret 2016 været en del af den schweiziske koncern Bucher Industries og vi er derfor i gang med et nyt kapitel i vores over 100 år lange historie. Vi forventer vækst på flere markeder og en styrkelse af vores position som verdens mest innovative producent af slamsugere. Et af vores strategiske fokusområder er at levere kvalitet til tiden. For at kunne arbejde endnu mere i den retning, søger vi endnu en projektleder.

Med reference til den tekniske direktør bliver dit ansvar, at lede opbygningen af vores anlæg gennem produktionen – fra ordren kommer ind til det færdige anlæg leveres til kunden. Det vil sige styring af sagen gennem planlægning, design, indkøb, produktion og test.

Som projektleder bliver du ansvarlig for vores specialtilpassede løsninger, hvor kompleksiteten ofte er stor og kunderne har høje krav til leveringerne. Du kommer til at have mange projekter i gang på samme tid og det bliver din opgave at sikre, at vi leverer til tiden, på det ønskede kvalitets- og funktionsniveau og at vi holder budgettet for anlægget.

Du bliver en del af den tekniske afdeling i Silkeborg og kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne salgssupportere, konstruktører og projektledere – og skulle du ikke vide alt om slamsugere fra starten, så lærer vi dig det.

Dine opgaver bliver, at

  • udarbejde projektplaner og sikre overholdelse
  • sparre med teknikere og produktion
  • koordinere imellem afdelinger og funktioner
  • være kontaktpunkt for kunder og produktion
  • styre underleverandører

Tekniker med projektledererfaring

Du er uddannet ingeniør, maskinmester eller har en anden teknisk baggrund. Det er afgørende, at du har erfaring i af lede projekter i en moderne produktionsvirksomhed og vi ser gerne at du har en projektlederuddannelse.Det er vigtigt, at du kender hverdagen i en teknisk afdeling og at du ved, hvad der stilles af krav til orden, dokumentation og struktur internt samtidig med omgivelsernes krav om pragmatik og fremdrift.

Du vil have din daglige gang i produktionen, men du ved også, at en stor del at arbejdet foregår på kontoret. Da vi har kunder fra store dele af verden, er det vigtigt, at du behersker engelsk både i skrift og tale. Der vil være begrænset rejseaktivitet i jobbet.

Ring og hør mere
Du kan ringe og høre mere ved Jesper Hejselbæk på 46 94 44 56. Han ved alt om jobbet, alt om slamsugere og han kan fortælle dig i detaljer, hvad jobbet indeholder – udover gode ansættelsesforhold, gode kollegaer og muligheden for et godt arbejdsliv.

Send din ansøgning ved at klikke på knappen nedenfor. Send din ansøgning snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, som de kommer ind. 

 

Ansøg