SuperFlex: Et fleksibelt kombianlæg med stor sugekapacitet
SuperFlex er udviklet i samarbejde med de af vores kunder, der søger den optimale løsning til tømning og rengøring
af slambeholdere på rensningsanlæg. SuperFlex-anlægget er baseret på samme høje kvalitet og arkitektur som vores FlexLine®. Det betyder, at et SuperFlex anlæg er optimeret til opgaver, der stiller store krav til suge- og spulekapaciteten på samme tid. 

SuperFlex er bygget med 6" sugeslanger, ligesom 6" sugekassette med løft og teleskop er standard på anlægget. For SuperFlex gælder det, ligesom med vores andre kombianlæg, at det er monteret med flytbart stempel i tanken. For vores kunder gør den maksimerede sugedybde og den praktiske tankvolumen SuperFlex til det mest optimale og fleksible kombianlæg på markedet.

SuperFlex findes over hele verden
SuperFlex anlæggene kører primært hos vores kunder i Storbritannien og i Australien. Men flere af vores danske kunder har også fået øje på SuperFlex-konceptet og de mange fordele, der følger med, når der skal suges tungt og
vådt materiale. 

Skal du vælge en SuperFlex?
Uanset om du skal bruge et anlæg til at arbejde med boremudder fra anlægsarbejde eller til at tømme olieudskillere, får du med SuperFlex et anlæg, der er bygget til at klare de krævende sugeopgaver. Er du interesseret i at læse mere om specifikationerne på SuperFlex®? Klik på ikonet nedenfor for at læse mere.